- Livshistorie på computer, tablet & smartphone

Hvad kan jeg med Min Livshistorie?

Vi har alle “mentale arkivskabe” og gamle cigarkasser fyldt med værdifulde minder, der ofte med tiden er uden kontekst, i hvert fald når det kommer til arvede cigarkasser, fotoalbum og lignende. Hvem er det nu, der er på billederne? Hvor og hvornår er det fra? Hvorfor var de lige der? Ofte kommer nysgerrigheden for sent, eller der blev ikke taget tid til at fortælle og genfortælle de gode historier. Historierne er en del af vores kulturelle, slægtsmæssige arv, vores rødder.

Med Min Livshistorie kan du bygge bro mellem generationer, mellem nutiden og datiden, og du kan tage dine nærmeste med på rejsen, der besvarer spørgsmålet “husker du dengang?”.

Min Livshistorie er fuld af værdiskabende funktioner, der alle som mål har at højne livskvaliteten, styrke fællesskabet og skabe nærvær med dig i centrum, når du sammen med dine nærmeste går på jagt i minderne, hvad enten det er genskabelse (eller måske endda skabelse af nye minder) eller genfortælling.

Du har i Min Livshistorie mulighed for at oprette livshistorier, de vigtigste fortællinger fra dit liv, indeholdende tekst, billeder samt videoer. Du kan tilføje billedtekst, sted samt lydfiler til dine billeder, ligesom du kan tilføje videotekst og sted til dine videoer. De forskellige muligheder lader dig fortælle den overordnede livshistorie, mens du stadig kan gå i detaljer med de enkelte billeder samt videoer for at højne genkaldelsen og gøre dine nærmeste i stand til, på egen hånd eller i fællesskabet med dig, at mindes.

De enkelte livshistorier kan tildeles kategorier, du selv vælger eller opretter, og de enkelte livshistorier kan desuden markeres som favorit, så du hurtigt og let kan finde dine allerbedste livshistorier og yndlingsminder.

Deling af minder er en helt essentiel funktion i Min Livshistorie, hvad enten der er tale om, at du deler dine egne livshistorier via vores diasshow-funktion på et TV mens I sidder sammen, eller der er tale om, at du deler dine minder med dine nærmeste ved at benytte vores delingsfunktion. Det er ikke nogen tilfældighed, at netop deling er i fokus i Min Livshistorie, for det er i samarbejdet med bl.a. plejesektoren, vi ser et stort potentiale for mere livskvalitet, nærvær og fællesskab mennesker imellem.

 

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev